mandag den 30. januar 2012

Så er januar ved at være ovre

Som det er nu er januar lidt en udfordring. 
Jeg arbejder på højtryk for at holde mig oven vande og gVis eksempelive mig selv den ro jeg har brug for. Der må heller være lidt for stille i mine tanker end det modsatte.
Der skal lys og mildhed til. 
Der sker gode ting for Knitting Bee som jeg gerne ville dele; jeg har besøgt Katrine fra Ikke Helt Perfekt og det var så konstruktivt, med højt til loftet og ideer der kunne gro. 
Den begejstring vil jeg gerne dele og det gør jeg også en dag. Jeg var bare så glad og høj, da jeg forlod Katrine, men også helt segnefærdig.
Jeg smiler lidt ved tanken, jeg forstår det ikke helt selv - at jeg blive så træt, må bare acceptere at sådan er det lige nu og så tage de hensyn der skal til.
Jeg har mange Knitting Bee ideer og tanker, men de for lov til at være svævende lidt endnu, så jeg ikke tager munden for fuld. Foreløbigt har jeg bestilt lidt garn (5 kg!) i de lækreste farver og så ved jeg at arbejdet med at gøre garnet klart kommer til at gøre mig glad og bringe mig en masse godt.



søndag den 22. januar 2012

♥ A bed of flowers ♥

Så er det blevet den stille weekend jeg havde brug for.
Og når jeg passer på mig selv får jeg overskud til det der rigtig giver mig glæde; 
kreativitet. 

Det blev til det næste trin i Knitting Bee kataloget; at lave prøver og opskrifter til de designs jeg har lavet.

Det første tæppe der er arbejdet på er 


♥  A bed of flowers  



Dette tæppes skal både strikke og hækles. 
Sværhedsgrad 2 
- dvs I skal lige have et par bassis ting på plads og så flyver det afsted.




lørdag den 21. januar 2012

Jeg fik en aften alene hjemme i går og det gav mig en dejlige ro.
Jeg bliver gang på gang overrasket over hvor meget tid og ro jeg skal have alene, for at fungere optimalt..
Nu er her forsat stille herhjemme og jeg har ingen planer. 

Så er kunsten at lade være med at tænke. 
Der kunne jo overvejes om jeg skulle rentegne designs til Knitting Bee kataloget, eller om jeg skulle hoppe i sofaen med den dejlige roman jeg har lånt af Kristina (- og om jeg nu kan koncentre mig om at læse engelsk..)
Så må jeg tage mine "skyklapper" på og holde fokus på det der er lige foran mig. 
Smage rigtigt på kaffen, nyde duften af brødet i oven. 
Og huske det der gør mig glad; at tage et karbad med sterinlys på kanten, god musik i rummet, bogen oven vandet og bag efter tage en kjole på,der svinger når jeg går. 
Og så bagefter bliver det til kreativ nussen i mit rum, mit nye Skønvirke.
Sådan har jeg en meget simpel liste - en mental førstehjælpskasse over ting der kan gør mig glad. 
Hvad med dig? Har du en sådan en liste eller en mental førstehjælpskasse? 
Så håber jeg du vil dele den med mig og med de andre læsere; Det kan være at din liste kan blive reflekser i andres mørke 

fredag den 20. januar 2012

Flere reflekser i mørket

 Jeg har summet en del over Odiles kommentar til mit forrige indlæg:
-

"Ved at fortælle andre om hvordan du har det, bliver du mere tydelig.
Som en refleks i mørket.

Jo flere reflekser, jo mere lys. 
Til vi er oplyste.
Det har vi brug for.

Så får vi alle det bedre. Meget bedre."
-
og også andre steder fra får jeg kommentarer om at der er både vigtigt og modigt at jeg fortæller. Hm..
Det giver mig mod til at lukke mere op og stof til eftertanke.

Jeg forstår godt det Odile skriver men det er svært at tage rigtigt ind, jeg har tidligere holdt mig stille og alene i mørket og tænkt....hm.... tja så har jeg prøvet at finde lys til at dele når jeg kom ud...?...eller..
-
Når jeg henviser til Poul Videbech forelæsning i forrige indlæg er det fordi han siger nogen ting, der er præcist som jeg har og har haft det. Han siger bla:

 "Ord er fattige til at forstå hvor lidelsesfuld denne sygdom er"

 "Det værste ved en depression er ikke at man er ked af det
 - men at man ikke kan fungere rent intelktuelt."

At depression rammer de eksukutive funktioner, dvs evnen til at planlægge og udfører. 

Og det er nettop der jeg kan mærke at jeg ikke er helt på toppen i øjeblikket. Planlægning og overblik er rigtig svært i de her dage. Simple spørgsmål om jeg skal de ene eller andet bliver helt uoverskueligt.  
Det ligger i mit hoved og forhindrer mig i at falde i søvn og når jeg tænker på noget i nærheden af disse emner, så føles det som om "relæ'et" lukker ned.
At relæ'et lukker ned er et meget kendetegnet symptom for mig. Det føles som om nerveceller i hjernen begynder at sitre i hver sin ende, og lukke ned. Små psssst-psssst-psssst-psssst indtil jeg ikke kan tænke. 

Det er virkelig noget af det der er det allermest rædselsfulde, at have det sådan, at føle mig dum over ikke at kunne overskue planlægning og udførelse af små og store ting, alt efter hvor godt jeg har det. Og så at det er så svært at forklare andre hvor slemt det er at være i.
 
Nu deler jeg det med jer, sender en refleks ud i mørket og stoler på at lyset følger med.

onsdag den 18. januar 2012

pssst..

.....i dag er jeg gæsteblogger hos Odile Poulsen og har lagt garnet og taget strikkepindene ud af munden.
Odile er nemlig holdt op med at tale om sin erfaring indenfor det danske prostitutionsmiljø og det syntes jeg er et tab....

tirsdag den 17. januar 2012

Op til overfladen og hente ilt..

Kan man starte et blogindlæg med et link? 


Jeg har været hos Kristina i dag og talt mere Knitting Bee, strikket og snakket. Det er bare så godt for mig - det er mit januar 2012 boost. Det er så fantastisk at være to der tænker sammen og giver ideerne liv - opnåeligt liv. Det vi drømmer om er absolut opnåeligt - når vi er to der er med til at realisere.
Det er virkelig ilt til mig og min kreativitet.

I går var "officielt" årets mest deprimerende dag............. hm jeg ved ikke hvad jeg skal mene om så skråsikker en udmelding, men faktum er jeg i de her dage møder mine depressive sider lagt mere end jeg vil være ved. 
Når jeg rundt om i "blogland" møder fx  Mette B, der skriver om depression og har et fast menupunkt "Bryd Tabu", så ville jeg ønske at jeg var mere modig eller mere åben. Men det er ikke let. 
Jeg er lærer og forældre samme sted og ofte er rollerne mixet godt og grundigt sammen. Og hvem af jer - af mine kollegaer, elever, forældre læser mon med?
På den anden side viser forskning at hver 5. dansker får en depression, så jeg er ikke den eneste...
Nogen gange er det bare et forbistret handicap, når min psyke ikke følger trop. 

Heldigvis har jeg Knitting Bee og Kristina og den cocktail får mig op over vandoverfladen og giver mig ilt og lige foran min næse ligger den smukkeste åkande og vugger.


(og skulle en enkel af jer ønske at vide noget om depression, 
så kan denne udsendelses anbefales. Den gjorde i hvert fald mig meget klogere)



mandag den 16. januar 2012

Smukke kvinder, smukke farver, smukke streger

malet af Franciska Clausen
Billedet af Dronningen er herfra 


 Jeg skulle en tur til Hillerød for at bytte en julegave og når man nu har en eftermiddag alene, så kan det noget at gå på museum..
Så jeg fik set særudstillingen om regnenten med kjoler og mange skønne portrætter, af alle mulige forskellige personer gennem de sidste 40 år. Jeg havde desværre ikke min notesbog med, men fik noteret en masse navne på folk jeg vil google ved lejlighed. Og så kan det nogen gange noget at det blive essensen man husker og bruger til sin egen inspiration.


Ingrid her er kommet hjem på væggen, som postkort

Malet af Isaac Grünewald

Franciska Clausen

Malet af  Axel Olsson
Billedet er herfra


 Smukke kvinder, smukke farver og smukke streger ...
Museumsbesøg er nu en god ting







lørdag den 14. januar 2012

Kærlighedsringe

Jeg har jo fået en ny ring - en kærlighedserklæring fra min mand, og jeg skal lige finde ud af hvilken finger den sidder bedst på, så den flytter lidt rundt.



Når den sidder sammen med min vielsesring sidder den så løst at de laver en lille ringlelyd, som minder mig om min mormors ring. Nu ligger den hos mig og indimellem tager jeg den frem og ryster den lidt så den siger den velkendte lyd...
Ringen er en samisk vielsesring, som min oldefar gav til min oldemor. Det er en ring man sætter en lille ring på for hvert barn man får. 
Den lille krølle er at da min oldemor fik ringen, var min oldefar gift med en anden kvinde, med hvem han havde 6 børn. Ringen som min oldemor, Ester, fik havde 7 små ringe på, som et løfte om at de nok skulle få et fælles barn. Jeg mener at hans første kone døde og at de derefter giftede sig og fik min mormor, Birgitta i 1916.



Se historien om den gifte mand, den gentog min mormor. Hun havde et forhold som hun altid beskrev som meget lidenskabligt og kærlighedsfuldt. Hendes livs store kærlighed. Han var desværre gift med en sindsyg kvinde som han ikke kunne forlade pga hendes sind. Meget dramatisk og intenst.
Og derfra findes også en lille æske med en lok hår og en ring. Ringen er intet værd, plejede min mormor at fortælle, men de havde købt den så de kunne tage ubemærket på hotel....
(Jeg har altid sukket drømmende over den historie, men jo ældre jeg bliver jo mere falmer den historie og et omrids af noget med løgne og utroskab toner frem...Jeg har nok læst et par dameblade for meget ;) )






Min mormor fik ikke denne mand, hun fik min morfar, Poul. De var meget moderne der i 1950 og blev gift først borgerligt og dernæst kirkeligt. Min morfar, Poul Dam, tidl. mf for SF,var fortaler for at de to ting blev skilt ad. De valgte at min mormor beholdt sit eget navn og faktisk helt frem til min morfars begravelse i 2000, mødte vi folk, der ikke kunne forstå det - bedemanden, der havde begravet min mor, oldemor og mormor, blev ved med at tro at min oldemor var min morfars kone... grrrrr, men nogen egentlig vielsesring tror jeg faktisk aldrig de havde, men der findes denne ring, som er lavet af en krystal, som min morfar havde med hjem fra en rejse engang. (den vejer h a til.. ;) )




Så er der min morfars mor, Dora. Hun havde 3 ringe, som jeg mindes at hun brugte; en forlovelsesring med et stort R på,R for Rasmus, sin vielsesring og så denne ring som hun fik lavet af Rasmus vielsesring, da han døde.


Det er så min samling af ringe med historie.

Hvad med jer? Hvilke historier ligger I inde med?


fredag den 13. januar 2012

Human being vs human doing

Der er lige kommet et bud med blomster til mig. En smuk buket i mange farver.
Den er fra Odile - som tak for hjælpen. 


Jeg har været teknik-support.
Jeg kan tage imod blomsterne og tage dem ind i mit hjerte og jeg kan lade være med at negligere min opgave. At det har ikke voldt mig besvær og ikke taget særlig meget tid, at det er nemt for mig, betyder jo ikke, at jeg ikke forstår, at det har været en stor hjælp for Odile.
Blomsterne får mig til at mindes et af mit første besøg hos Odile. Hun var under uddannelse og skulle bruge klienter. Jeg var også under uddannelse og pengene var små. Men det var meget svært for mig at komme tomhændet, så jeg gik ud i min have og plukkede de fineste blomster, mens jeg tænkte på om der mon ikke var noget jeg kunne gøre til gengæld. 
Efter mit andet besøg sagde Odile meget klart at jeg ikke skulle have noget med.
Puha det var svært.
Flere år senere fik jeg sammen med Odile skrabet så meget i mine lag at jeg kunne se at jeg i mange år, har forsøgt at gøre noget eller give noget, for at blive holdt af, for at have min ret til at være her i verden - jeg har vel nærmest været afhænging af at være noget for andre.
Jeg har altid haft det med at give lige lidt mere, selv når jeg ikke havde flere kræfter, så kunne jeg altid godt liiiiiiige for andre.

Men ikke mere.
Under min depression, hvor alt på mange måder blev nulstillet, er jeg blevet god (i hvert fald bedre) til at sørge for mig selv - bruge iltmasken på mig selv først.. 
Når jeg er i tvivl, tænker jeg helt konkret; ville jeg gøre det her for mig selv? 
Kan jeg svare ja så må jeg gerne gøre hvad det end er, er jeg i tvivl, så må tvivlen komme mig til gode.
Så nu deler jeg af lyst, overskud og fra mit hjerte.

 Denne buket sætter det rigtig meget i perspektiv, for nu kan jeg mærke forskellen. 

Så tak i lige måde, Odile.
 


torsdag den 12. januar 2012

Knitting Bee på Kaffebar


Onsdag tog Knitting Bee på Ingolfs Kaffebar og så skulle garnet og lapperne til Knitting Bee nr 1 findes frem. 
Nede i bunden af kurven lå min højt skattet motorsavsvante som her været væk siden 2.december, hvor kurven og tæppet sidst var fremme.... ups har det virkelig ligget stille så længe.. jeg har været så optaget af Odile tæppe, Knitting Bee nr 2, at jeg helt har forsømt det første.
Jeg blev rigtig glad over at tage det frem og se på lapperne og huske hvad det var med det her tæppe, hvad det skal bruges til og hvad det har ført med sig.
Hele Knitting Bee tanken opstod ud af World Knit in Public (KIP), som lå samtidig med at min skole holdt sommerfest. I forvejen er der altid forældre der gerne vil lære at strikke, så jeg besluttede at holde KIP på skolen. Herfra tog ideerne fart og Knitting Bee fik form. 
Ideen med det Knitting Bee nr. 1 er at det skal bortloddes til en fest på skolen. Man får 1 lod pr lap man strikker og så kan man også købe lodder. Overskuddet skal gå til en udstillings-montre, hvor håndværk kan udstilles, både elevernes arbejde og folk udefra, der gerne vil have deres ting vist frem. 
Det glæder jeg mig rigtig meget til.
-



  


Vi havde en dejlig aften, som blev beæret med først den ene, som så ringede efter sin kæreste, så kom der een mere og til slut endnu een, der liiiiiige skulle prøve og så var vi 7 der havde været igang med pindende og lapperne hertil aften.



onsdag den 11. januar 2012

Paying it forward ♥



Mit filter er lidt tyndt i de her dage, sådan er det tit når jeg har haft for mange mennesker omkring mig og for få alenetimer. Så ender jeg med at sanse alt for meget omkring mig og det slider på mig. 

Men i går havde jeg dejlige timer alene med mig selv.
Jeg fik tegnet et nyt tæppedesign, som jeg har kaldt Fireworks/Minna, ja ind i mellem toner en person frem mens jeg tegner...

Mens jeg arbejdede hørte jeg Hay House Radio og der talte de om "paying it forward", jeg faldt over bloggen om at arbejde med The Big Idea, som også skrev om Martha Steward og om at dele sin viden. Hun slutter sit blogindlæg med at skrive. "I like sharing what I do with others. Martha says to share and teach freely because it does a lot of good."

Og så.. mens jeg sidder der tikker der to mails ind. En fra Jette der er journalist og vil hjælpe med at formidle kontakt til et ugeblad. Tak, Jette, det betyder rigtig meget for mig. 
Og en fra Katrine fra ikkeheltperfekt.blogspot.com/. Jeg kender hende ikke, men jeg har kommentereret på hendes blogindlæg om videndeling i oktober. Og tænk: hun spurgte om hun måtte give mig en kop kaffe og høre lidt om mit arbejde og min uddannelse mm!
Jeg blev helt vildt glad over at nå helt derud på den anden side af det store internet og selvfølgelig vil jeg dele!

I dag gik turen til Kristina og til de højt-til-loftet-drømme, og hver gang jeg har talt med Kristina er der brikker der falder på plads og gardiner i min kreativitet der glider til side og viser nye sager. 

Tænk engang, hvor rigt er det lige?!


Og så en tak til tålmodige Isa, som vandt min første give away. Vi aftalte at den kunne hentes her i Kbh, men da den stadig stod her i efteråret, aftalte vi at jeg ville skippe den afsted. Det kom den så her efter nytår, ikke særlig flot af mig. Men se så lige hvad Isa sendte til mig:




Et dejligt brev, en elastik med en fin filtet blomst og en hue, som passer rigtig godt.

Så selvom mit filter er lidt tyndt i de her dage, så er livet nu godt  






mandag den 9. januar 2012

Så er huset stille


Juleferie er en god ting, men jeg må erkende at jeg har brug for min alenetid!
Alenetid hvor der er ro til mine tanker. 
Jeg elsker min familie højt, jeg har bare så svært ved at lukke mine ører, når de er i nærheden. Snakken, spørgen, kommenteren.... og når det har varet i mange dage bliver jeg til sidst helt ør i hovedet og lukker på sin vis ned. Jeg bliver træt, men kan ikke falde i søvn. Jeg bliver ked og irritabel og så går der gerne lige et par off dage, før jeg for alvor forstår at jeg bare trænger til alenetid.
Og det har jeg i dag og endda flere timer ♥  
Jeg har startet med at skrive med den dejlige Odile. Lytte til Bee Gees - tak til Kristoffer på fb, for at sætte det igang. Og så faldt jeg over en ny blog Rhymes With Magic, hvor hun i dag skriver om at arbejde med ens "Big Idea". Det var lige hvad jeg havde brug for her til morgen
Mit arbejdsværelse er ved at være et nyt SkønVirke og nu vil jeg lave en kande te og tegne Knitting Bee design's til mit katalog  

søndag den 8. januar 2012

DIY og ikke mindst RIY

RIY -  remember it yourself!

Altså jeg er lidt sådan indrettet at opskrifter er meget gode, men ud-af-det-blå er heller ikke at foragte. 
For 2 år siden forelskede jeg mig i denne hue,


købte bogen og det rette garn og strikkede fluks en hue. 
Så langt så godt - men huen var slet ikke som forventet!

Sidste år strikkede jeg så en ny i noget andet garn - samme nedslående resultat..

Denne vinter vil jeg have sådan en hue! Og derfor må der drastiske metoder i brug.
Da vi tog på efterårsferie i oktober - det er januar nu.. tog jeg kraftigere garn med og gav mig til at strikke ud af det blå med en klar plan i tankerne. Strikke, strikke, strikke og så skulle det lige... og så skulle den filtes til sidst...
Så tog jeg hjem og lagde strikketøjet på hylden, og lod mig opsluge af Odiles tæppe.... 


Nu har jeg så taget det frem og hvad var det så lige min indlysende plan var??? Damn hvor jeg er irriteret over at jeg ikke lige gjorde det færdigt mens det levede i mine hænder..
Tror jeg piller det op og hækler noget ud af det blå.. måske inspireret fra fx en sådan søgning på google ?


fredag den 6. januar 2012

Udsigt til en charmør, et håndquiltet vattæppe og mit laptopcover


Ja sidst jeg viste dette foto kom der en historie om et vattæppe. Jeg tog ellers fotoet for at vise mit laptopcover.. sådan ændre historierne sig ofte :)


Jeg har en god samling af gamle blonder, som jeg heldigvis er begyndt at bruge - jeg har ikke kunnet nænne det... Og så Ælsker jeg refleks'er, og bævernylon og printede tekstiler. 



Her har jeg taget et bredt stykke refleksbånd og syet en blonde på. Herefter der det syet fast på det lyseblå bævernylon med en Gütermanns rød grizzly tråd. Grizzly-tråd er irriterende at sy med med, men man kommer langt med en jeansnål, og så giver der bare nogle super flotte stinkninger!
Så har jeg puttet et godt print i som foer - jeg elsker når foeret overrasker lidt. 
Som indmad har jeg brugt et liggeunderlag.

Det er ikke en rigtig DIY men jeg håber at I bliver inspireret :)

torsdag den 5. januar 2012

Helligtrekonger

Dagen går på hæld og i dag har jeg tænkt på min morfars mor - Dora (det kommer der mere om en anden dag), men i aften er det jo Helligetrekongers aften. Ikke at vi gør noget ud af det - jo det er min søsters og nevøs fødselsdag, men det er jo en helt anden sag ;)
Da jeg var barn sagde min mor, at vi ikke smed juletræet ud før Helligetrekonger - 6. januar. På min og Felix skole dryppes der trearmede Helligtrekongers lys, men ellers ikke noget.


Men Dora, hun fortalte at de unge piger før i tiden, stillede sig foran et spejl med et stearinlys i hånden og sagde følgende:

Hellige konger tre
sig mig i denne nat
Hvis dug jeg skal brede
hvis seng jeg skal rede
hvis brud jeg skal være
hvis navn jeg skal bære med ære

og så ville ens kommende mand vise sig i spejlet....

Jeg havde omhyggeligt skrevet remsen ned og tog den frem over et par år - som regel glemte jeg jo hvilken aften altså om aften d.5 eller d.6.... og betød det mon noget om det var den ene eller anden aften.. ?
Jeg kan huske at jeg stod foran mit gamle vippespejl - jeg var vel 13 år? og fumlede med lys og seddel og en lille rædsel - der var nemlig en lærer der en gang havde fortalt en gyser historie med et billede der tonede frem i et gammel spejl, så det var med lige del romantisk spænding og dyb rædsel.... sjovt nok... vil I tænke jer... jeg må have gjort noget forkert for der dukkede ikke nogen mand frem i spejlet. Og vil I tænke jer... jeg blev gift alligevel ;) 
Der er lige et par timer mere at nå det i hvis der er nogen unge piger derude, der er nysgerrige.. 

Lille ps:
Vippespejlet på billedet er det samme som den gang og det har godt med sorte pletter. Det stod på mit værelse og jeg var ganske rædselsslagen når jeg skulle sove, så det blev til at jeg hver aften måtte hænge noget over, så jeg i hvert fald ikke ville komme til at se det, hvis nu.... hvis nu... der tonede en død mand frem....

Lutter Idyl - jeg lærte lige noget nyt

Mens jeg har ligget og været småsyg, har jeg været godt omkring i "blogland".
Således kom jeg forbi Lutter Idyl og så nogle lækre halsrør, som hun har hæklet, delt opskriften på og som en bonus linket til en video vejledning. Den kan ses her:


Jeg husker bedst hvis det har været i hænderne og gud hvor er det altså skønt at man så hurtigt kan få vejledning i nye teknikker.

Min lille bitte test kom til at se sådan ud




Jeg kan i det hele taget varmt anbefale et besøg hos Lutter Idyl - Jeanette laver  super spændende ting. 
God fornøjelse -  Lutter Idyl


onsdag den 4. januar 2012

Udsigt til en en charmør og et vattæppe

På 2.dagen ligger jeg i min seng under et elsket vattæppe og er småsløj - og det er rigtig øv for jeg har stadig juleferie og jeg skulle have været ude hos Kristina og lægge planer med de store armbevægelser og det har jeg sådan glædet  mig til .... 


Men som det ses på billedet så har vi det hygsomt, katten og jeg.
Jeg ligger under vattæppet og katten ligger over.
Og så er det sørme tid til at vise billeder af dette vattæppe.

Det rosa vattæppe


Jeg har tæppet fra min mormors hjem. Det lå hengemt i et skab, jeg tror ikke min mormor syntes det var kunstfærdigt nok til at bruge... for pænt og for rosa... Hun var mere til Marimekko, dansk snedkerdesign og sådan noget kunsthåndværk fra 50'erne og frem. 
Jeg ved ikke hvor tæppet kommer fra, men jeg gætter på at det kommer fra min mormors familie. Jeg overvejede kort at det kunne have været købt på et loppemarked, men nej. Så var det havnet på ødegården og var blevet brugt. Dette tæppe er i rigtig god stand, så min mormor har haft en interesse i at gemme det og i at bevare det - i modsætning til at bruge det til at lave textilcollage på!! 
Ergo det må være et tæppe, som har en eller anden historie som jeg så altså ikke kender. 
Det bor ovenpå mit sengetæppe og luner mig når jeg tager en lur eller meditere og så er det håndquiltet.
Tænk engang hvor et møjsommeligt arbejde. 



Stingene på forsiden er fine og små


og dem på bagsiden lidt grovere.

tirsdag den 3. januar 2012

En lille udfordring

Min søde mand spurgte mig forleden om man ikke kunne lave noget færdigt på en Knitting Bee aften... Sådan noget én kunne få med hjem - sådan at det ikke kun var et tæppe vi arbejdede på..
Så måtte jeg jo i tænkeboks, for jeg syntes faktisk det er en fed udfordring.

Jeg har ladet mig inspirere af dette broderede stykke fra en skammel og har syslet med hvor lang tid  det tager mig at lave et tørklæde udfra det.. Det kan faktisk gøres på en aften, hvis jeg strikker det ud i et. Om det kan nåes hvis lapperne skal strikkes enkeltvis og derefter monteres - det kommer an på endnu en prøve.



 I morgen skal jeg ud til Kristina - min Knitting Bee gevinst veninde og vi skal lægge krea-planer. 
Og hun skal klart have denne udfordring; hvad kan vi lave i fællesskab på een aften?

Kristina har lige startet en blog http://knittingdiary2012.blogspot.com/ og her har hun i dag luftet en ide til et tæppe... Jeg er på, Kristina :)

mandag den 2. januar 2012

Når jeg bliver stor..

Jeg er den heldige mor til 2 drenge på 16 og 10 år og jeg kender et hav af drenge. 
Min søster har en dreng på 6 år og en pige på knap 3 år. Drengene er dejlige, men nøj hvor jeg elsker at min niece bringer mig med tilbage til et pigeunivers.


Jeg husker fra jeg var lille hvordan jeg traskede rundt i hælene på min mor og kopiere hende. Hun passede min baby-søster og jeg passede min dukke. Mit største ønske her i livet var at blive "MOR".  

Nu render denne lille pige rundt med sine dukker på armen og siger "Når mig bliver stor skal jeg være en mor". "Jeg glæder mig til mig skal være en mor". "Når mig bliver en mor skal mig hedde Bodil" (det hedder min søster jo) og så:
"Når mig bliver en mor skal mig strikke!" 
Jeg håber det bliver mig der får lov at lære hende det 

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår

Jeg er vågnede rigtig glad i morges; 2012 bliver et godt år! 


Jeg fejrede nytåret med børn og venner og da vi trillede hjem var jeg glad og let om hjertet.

Jeg er ved at få mit nye arbejdsværelse i kælderen til at fungere - mit nye Skønvirke og jeg glæder mig helt vildt til det kommende år og alle de ideer jeg skal realisere.

Jeg håber at I vil hænge på og komme med jeres input hen ad vejen.
Hvad skal jeres nye år indeholde?